Asienrejsen

Cambodia har gjort et godt indtryk. Vi har endnu kun oplevet hovedstaden, men den er både flot og rar at bevæge sig rundt i, når det ikke er alt for varmt. Modsat vietnameserne, der alle synes at have en scooter og dytter sig igennem tilværelsen, så er her ikke nær så meget eller larmende trafik, og der er endda sat en del trafiklys op rundt omkring i krydsene, så man som fodgænger lettere kan passere og også de kørende har lettere ved at komme omkring. Vi havde forventet en meget fattig by med mange tiggere og åbne kloaker langs vejene, men faktisk virker byen relativt rig og meget nydelig med velplejede parker og brede boulevarder samt smarte caféer og restauranter og smukke store bygninger. Den er af samme grund også mere dyr end vi havde forventet. Det er selvfølgelig til dels en forvrænget opfattelse af stedet, for folk er generelt fattige her, og det ser man også, når man kommer lidt uden for den lille bymidte. Cambodianerne er også meget søde, og vi er ikke blevet snydt noget sted endnu…tror vi. Den største forskel i forhold til Vietnam er nok, at folk her smiler meget mere, og det er altså rart.

I dag har vi taget os sammen til at se et af museerne, der viser grusomheder fra Khmer Rouge-tiden. En gammel high school der blev brugt til torturfængsel. Det var ikke så rart, og vi havde intet problem med at leve op til skiltene der viste, at man ikke måtte grine eller smile, når man befandt sig i cellerne (skilt med et glad ansigt med et kryds over). Efter museet tog vi ind og spiste på Friends restaurant, der er drevet af en NGO, og hvor tidligere gadebørn/unge bliver trænet i at være tjenere og lave mad. NGOen har også mange andre projekter for gadebørn, som overskuddet af forretningen går til. Det var lækkert, og med det gode formål gjorde det ikke noget, at det også var lidt dyrt.

Vi har endnu ikke takket ja til nogen af de mange tuk tuk kørere, der smilende spørger, om vi vil til the killing fields. Det virker også absurd, at man skulle svare ja til sådan et spørgsmål, men i dag er det jo trods alt bare et museum, så vi tager nok derud i morgen. Vi holder siesta lige nu, for det er næsten for varmt udenfor, og her kan vi jo ikke lige lade os plumpe i vandet for at afkøle.

Vi ankom med båd fra Chao Doc i Vietnam i forgårs. Det var en 6-timers sejltur inkl. stop ved to grænseposter for at få ordnet visa og udrejsepapirer. Vi havde mødt en mand fra Quebec dagen inden på vores lidt trælse vej fra Phu Qouq (som jeg ikke gider skriver om), som vi fulgtes med. Vi brugte aftenen her sammen med ham, og Lars og Sylvain, som han hedder, fik prøvet happy pizza til aftensmad. Dvs. pizza med marihuana. Selv bestilte jeg bare kylling med ingefær og ris, og det siger jeg altså ikke kun fordi Mor og Far følger denne her blog.. Det var lidt utroligt, for pizzaen var godt nok lidt dyr, men det var samme pris uanset om man ville have den happy eller ej, og den var ellers temmelig happy, vil jeg sige. De to drengerøve blev i hvert fald tydeligvis påvirkede, men Lars mistede nu ikke sin stedsans, så vi kom sikkert hjem til vores guesthouse senere. Vi har læst at Marihuana har været brugt i Khmer mad traditionelt set, men det er nu det eneste sted, vi har oplevet det.

På mandag tager vi til Siem Reap og Angor Wat-området. Derefter ved vi ikke hvor meget længere vi vil rejse rundt i Cambodia, og vi har lavet vores planer lidt om, så vi sandsnligvis tager til Thailand igen efter Cambodia for så måske, efter at have set nordthailand, at tage ind i Laos den vej. Vi er desuden blevet i tvivl om, om vi skal til Nepal alligevel, for det er vist vildt dyrt, så nu må vi se hvad vi finder på. Vi har jo kun omkring halvdelen af vores rejse tilbage, så vi skal nok snart beslutte os, så vi kan få købt vores hjembilletter også. Vi synes at januar går alt for hurtigt. Nok for nu. Nu må vi ud i byen igen, og håbe at det er blevet lidt mere køligt.

One Response to “Phnom Penh 21.-25.1.”