Asienrejsen

Lige nu ligger Lars syg i sengen. Han fik en form for madforgitning efter vi havde spist på det lokale natmarked igår aftes så det blev en træls nat og dagens planer blev aflyst. Bortset fra lige denne oplevelse har vi ellers haft det godt her på øen Phuquoq, der ligger i hjørnet mellem vietnam, cambodia og thailand som en del af vietnam. Efter at have oplevet de stressende vietnamesiske byer har det været rart igen at være på en forholdsvis stille og fredelig ø – lidt ligesom i Thailand. Vi har her på øen også oplevet det vietnamesiske køkken fra sin positive side. Efter skuffende nok ikke rigtig at have fundet lækkert mad på de restauranter vi har været på de andre steder, har mødet med en dansk-vietnameser og hans mor og niece ledt os til nogle rigtig gode madoplevelser. Vi har spist med Van, som han hedder, og hans familie tre gange, og alle gange fået dejligt sea food mad. To gange bl.a. en såkaldt hot pot, der er en suppe, som man kommer fiskestykker og andet godt fra havet i, som man så tager op igen, når det har kogt. I forgårs fik vi rispandekager med diverse fisk og grøntsager – ligesom dem man kan få på La Lua på Nørrebro – bare anderledes (same same but different). Phuquoq er kendt for sin fiskesovs, så det er jo også meget naturligt, at man finder god havmad her, og det var altså svinekød, der gjorde Lars syg, ikke fisk. Nå, nok om mad. Vi bor tæt ved stranden, så vi har selvfølgelig brugt noget tid på ikke at lave så meget andet end at læse og bade, selvom der desværre er en del stikke-alger i vandet (ikke-synlige stikkende ting, der i varierende grad gør ondt og sviger.) Vi har fået læst de bøger vi havde med hjemmefra, så nu er det op til tilfældet, hvilke bøger der er, på et sprog vi kan læse, på hoteller o.lign. rundt omkring, som vi så kan bytte med. Det er måske en meget god måde at få sine øjne op for noget nyt skønlitteratur, hvilket jeg kan trænge til efter at være blevet fanget ind af de svenske krimier.

Vi har også vaeret rundt på øen. Den første dag tog vi på familieudflugt med Van & co. som også er på Phuqouc for første gang. Det var hggeligt, selvom vi syntes vi brugte lidt rigeligt tid ved de mange perlebutikker/perledyrkningssteder, som her er mange af. Jeg er jo ikke så meget en perle-person, synes jeg selv, selvom butikspersonalet er ganske uenigt. Igår, da vi var på tur alene, endte det også med, at jeg fik et armbånd og en halskæde alligevel. Det er meget fint, så jeg må se at finde perlepersonen i mig alligevel. Nu kan Lars i hvert fald synge sin sang med “I’ll give you diamonds and pearls” med rette, hvilket han også gjorde på scooterturen hjem (det er godt nok en brilliant, han har givet mig i ringen). Ja, vi lejede en scooter igår. Lars er jo erfaren scooterist, efter vi havde lejet en flere dage på Kho koh khao, og det var der også brug for her, for selvom det er en stille ø, er der alligevel rigtig mange scootere ved by-striberne og herudover upålidelige cyklister, hunde, høns og børn samt meget ujævne veje. Han klarer det nu godt, når vi sådan kører rundt og ligner bankrøvere for at undgå støv i mund og øjne (det gør de andre også). Vi kørte mest bare rundt og så på området og hvordan folk bor, og oplevede stemningen ved et travlt markedsområde. Og så sluttede vi af med nogle timer ved en anden strand, hvor der ikke er stikke-alger. På hjemvejen gjorde vi stop for at nyde solnedgangen, der var rigtig smuk. Næsten præcis kl. 18 gik solen ned.