Asienrejsen

Vi har i skrivende stund været på bådtur i vist nok 5 dage – 4 nætter. Det er en dykkertur, men som nogen i den nærmeste familie allerede havde forudset, er dykning ikke Dittes favoritdisciplin, så turen er blevet lidt anderledes end forventet. Vores dykkerkursus startede fredag morgen, hvor vi sammen med vores dykkerinstruktør tog ud til en lille pool nær khao lak. Her øvede vi og vores team mate Musa os i diverse ting, før vi skulle i havet. Vi var vist i poolen i 5-6 timer, så det var lidt hårdt, og vi var noget udmattede og sultne bagefter, men det gik ellers ganske ok. For i hvert fald jeg, Ditte, ville det nu have været at foretrække, hvis vi kunne have fordelt pool øvelserne på et par dage, så man havde lidt bedre tid til det hele og kunne nå at slappe lidt af indimellem, og frem for alt, så jeg havde nået at blive færdig. Jeg blev nemlig sendt op af vandet tidligere end de to andre, da instrukftøren mente jeg rystede af kulde, og det er farligt, at blive så kold når man dykker. Jeg frøs egentlig ikke på det tidspunkt, men da jeg gerne ville have en pause, passede det mig fint nok, hvis det ikke var fordi at jeg således kom bagefter de andre fra starten. Efter pool turen skulle vi kort forbi dykkercentret, før vi kørte til båden, hvor vi nu bor. Den første aften, var der så vidt jeg husker ingen dyk, men blot aftensmad og tid til at snakke lidt med de andre dykkere. Her er mange ret garverede dykkerere, men også nogle der er ved at tage kurset over vores. Næste dag skulle drengene (Lars og Musa) have deres først open water dyk. Jeg var ikke med, fordi jeg i stedet skulle have et dyk alene med instruktøren bagefter, for at lave de øvelser, jeg ikke nåede i poolen. Lars og Musa havde en rigtig god tur, hvor de fik set en masse, og ikke skulle bekymre sig om ret mange øvelser. Det er anderledes at dykke i havet end i poolen, selvom vi startede på ret lavt vand, for der er jo påvirkning fra bølger og strømme, men det er først og fremmest flottere, mere spændende, og giver mere mening, samtidig med at det også er mere skræmmende, synes i hvert tilfælde jeg. Jeg kom på min dykkertur lige efter Lars og Musa, så instruktøren fik ingen morgenmad den dag. Mit dyk gik udmærket, men var vist ikke så spændende som drengenes, fordi jeg skulle sidde mest på en sandbund og lave øvelser, men vi fik da svømmet lidt omkring, selvom det ikke var det mest spændende område. Jeg kunne have valgt at tage mit andet dyk umiddelbart efter det første, og herved være på linje med drengene tidsmæssigt, da de skulle have deres andet dyk lige efter mit første. Jeg syntes dog, at jeg gerne ville have en pause efter sådan en time i vandet, og at der måtte være nok tid, når vi nu har 4-5 dage på båden, så jeg sprang over. Drengene fik deres dyk 2, hvor der var flere øvelser end på deres første, og som derfor var lidt mere kedeligt, siger Lars. Efter drengenes andet dyk, var der frokost. Ja for man står tidligt op her, 6.30 er der vækning og kl 7 er første dyk, så der er to dyk før frokost – altså ikke for mig dog. Efter frokost skulle jeg så have mit andet dyk, og hermed var det meningen, at jeg skulle indhente drengene, så vi kunne fortsætte resten af kurset samlet, dvs. lave de to sidste dyk sammen. Men der gik noget galt – en kombination af forskellige ting gjorde, at jeg blev mere nervøs ved dette dyk, og da jeg skulle lave en øvelse, endte jeg med at panikke og gå ukontrolleret til overfladen… det var ikke en behagelig oplevelse, hverken for mig eller instruktøren.. Derfor har jeg ikke færdiggjort vores kursus. Vi stoppede dette dyk, og dagen efter var jeg kort ude med en anden instruktør, for at se om jeg ville, men den dårlige oplevelse har gjort, at jeg ikke er så tryg ved det mere, og derfor helst bare ville svømme rundt og kigge frem for at lave øveser, men det går altså ikke. Siden har jeg derfor opholdt mig mest på båden, og er ved så småt at få en form for ø-kuller eller eneboer-kuller. Lars og jeg var dog inde ved en strand hvor vi kunne snorkle lidt og nyde fast grund under fødderne en times tid i går eftermiddags. Det var dejligt. Lars (og Musa), blev færdige med deres kursus igår, så nu er de rigtig open water dykkere, og kan nyde alle de dyk der er, undtagen natdykkene. Når turen er slut i morgen, har de haft 12-13 open water dyk i alt, heraf 4 som en del af kurset, så de er ved at blive ret seje til det, og Lars har i dag lejet et undervandskamera til turene, så vi kan uploade nogle billeder af de mange fisk osv. han møder. Jeg vil lade Lars skrive lidt mere om dykkeroplevelserne, da jeg jo ikke rigtigt kan udtale mig om dem, men efter hvad jeg har hørt, så ved vi nu at Lars har nogle store lunger eller i hvert fald et stort luftforbrug, så han indimellem bliver nødt til at koble sig på instruktørens for at have nok til hele turen.Han har også lært en masse fisk at kende, så han snart er mere havbiolog en feltornitolog, som han jo ellers plejer at prale med. Vi har også lært, at vi ikke har let til søsyge, men at det alligevel er lidt anstrengende at være på en vippende båd konstant i flere døgn, for mit vedkommende. Vi har begge to (eller tre med Musa) bestået den teoretiske test på kurset igår. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal bruge det til, men det kan jo være, at jeg får lyst til at tage mine resterende tre dyk engang, før jeg har glemt det hele igen.

Så er der lige gået et par dage, og der er sket meget siden sidst, men jeg vil lige afslutte min del af båd-beretningen, nu hvor der er strøm på computeren igen. Vi har ikke sluppet båd-oplevelsen helt endnu, for det bliver ved med at føles gyngende, selvom vi er på landjorden. Det er meget mystisk, synes jeg, og jeg håber at det snart stopper. Nu følger Larses dykkerreportage.

Som Ditte lige har fortalt lidt om endte det med at vi aldrig rigtigt kom til at dykke sammen. Jeg var ogs? lidt irriteret p? vores kursusplanleagger da jeg tror det kunne v?re g?et anderledes hvis vi havde f?et lov at lave
vores ?velser i et mindeligt tempo og havde f?et lov til at f?lges i vandet.
Men jeg havde jo valgt et intensivt kursus hjemmefra, s? skylden var lidt min
egen.

P? trods havde jeg dog en masse fantastiske oplevelser under vandet. Hele turen
var som skrevet ret h?rd. Jeg og min “buddy”, Nusa – Musa, blev ret hurtigt
enige om at at 3 dyk pr dag var nok for os begyndere, s? vi droppede ekstra
kurset i b?de natdyk og dybdedyk (der ville tillade os at g? ned til 30 meters
dybde, 18 meter var rigeligt for os). P? trods var dagene meget udmattende
selvom vi som regel var det sidste hold i vandet, s? blev den n?sten aldrig
over 7.30 f?r f?rste dyk var p?begyndt for vores vedkommende. Vi var kun
tre, med Ditte, der “kun” kunne g? til 18 meter, s? vi fik som regel skr?ddersyet
et dyk imens resten af b?dens kunder gik i samlet flok ned. Vi var vist ca. 25
kunder og 12 personer mandskab (6 farang og 6 thai).

Frygten for at v?re dybt nede med et mystisk mundstykke som eneste livsline var
i f?rste omgange ret overv?ldende, men allerede efter ca. 2 min nede blev man alt
for distraheret af den fremmede verden til at komme i tanke om det. Det var virkelig fremmed, b?de pga. den overv?ldende m?ngde liv i koralrevet, men ogs? den fantastiske f?lelser af at kunne agere i n?r v?gtl?shed (man skal opn? det der hedder netrual boyancy ved hj?lp af en kombination af v?gte og luftlommer i udstyret). I praksis
betyder det at du kan bev?ge n?sten som du lyster. Et faktum der m?ske ogs? bidrog
til at min luftforbrug var ret h?jt :).

Som Ditte n?vnte kom jeg ret hurtigt til at
snuppe ca. halvdelen af min instrukt?rs luft ved n?sten alle dyk. Han foreslog det selv
ved dyk nummer 4 (under vandet) og f?rste gang var det lidt en overvindelse at skulle
ligge over ham og f? luft fra hans udstyr, det tog os dog ikke mange minutter at komme
ind i rytmen og han var s? tilfreds med arrangementet at vi gjorde det p? de resterende
dyk istedet for at udstyre mig med “danskertanken”, som en anden dansk dykker kaldte den.
En 15 liters tank istedet for den standard 12 liters tank. P? et af vores dyk pr?sterede
jeg 20 minutter p? “piggy back” som jeg kaldte det. En polsk pige der dykkede p? vores hold
en enkelt gang, beskrev os som en mor fisk med dens unge p? ryggen 🙂

Dyre og plantelivet under vandet var fantastisk, jeg kunne genkende et v?ld af fisk fra
Ish?js tunneler som er udsmykket med tropiske fisk. Jeg m? sige at maleren (som jeg burde
huske navnet p?) har fanget fiskene utroligt godt. Vi s? utroligt mange forskellige fisk og
koraller for at n?vne et par stykker: lion fish, stone fish, trigger fish, trumphet fish,
ghost pipe fish, box fish, et v?ld af forskellige mur?ner, fantastiske s?stjerner i alle farver,
bl?ksprutter (the octopus kind), havskildpadder (k?mper), s?slanger (endda en p? over 2 meters
l?ngde).

P? tredje dagen valgte jeg at leje et undervandskammera s? jeg kunne f? knipset nogen
billeder. P? dagens f?rste dyk viste det sig at v?re en rigtig god investering da vi s? noget
der er f? forundt i det farvand.

En manta med et vingefang p? 3 – 3.5 meter. Vi var igang med det obligatoriske sikkerhedstop p?
5 meters dybde da den fl?j ind under os. Et fantastisk syn af et meget majest?tisk dyr. Jeg fik
heldigvis knipset 2 meget t?gede billeder, p? de ?jeblikke jeg kunne f? blikket fra dyret. Da vi
kom op fandt jeg ud af hvor heldige vi havde v?ret. Ingen ville f?rst tro at vi havde set den,
men da jeg havde et ret overbevisende billede at fremvise var folk overbevist. Vores instrukt?r
m?tte have billederne til sig selv og dykkerlederen sagde at den slags f?rstegangsdykkere burde
forbydes 🙂 Det var den f?rste Manta der var blevet set i denne s?son og vores instrukt?r Scott
mente at omr?det ville v?re proppet med dykkerb?de dagen efter (de deler information med hinanden).

Scott var for?vrigt en skide s?d fyr, halv britte og halv jamaicaner. En tro kopi af Barack Obama,
dog uden et gram fedt p? kroppen. Dette ledte mig til k?lenavnet “lean Obama”. Scott var vist ogs?
rigtigt glad for b?de mig og Nusa. Nusa var en malasisk ingenin?r p? 24 ?r, men en del af sin
uddannelse fra Cambridge. Utrolig kvik og altid super h?flig og venlig. Han var ogs? en god buddy
p? havbunden, hvor man aldrig rigtig var nerv?s p? hans vegne. Nusa brugte modsat mig ingen luft
overhoved men blev tilgeng?ld super kold selv i det 29 grader varme vand. Jeg m?rkede aldrig rigtig
kulden, s? lidt fordel ligger der i min ekstra insulation.

Jeg vil pr?ve at l?gge et par billeder fra havet op sammen med denne tekst, s? i kan se lidt af den
fremmede verden. Vi er nu tjekket ind p? vores julehotel og i skrivende stund er det juleaftensmorgen.
Ig?r var en dejlig dag hvor jeg fik et meget vigtigt ja, som ret hurtigt fik mig solidt plantet p?
landjorden (omend den stadig gynger noget).