Asienrejsen

Vi sidder lige nu på færgen til Puc Quoc, Vietnams eneste ferie ø i thailandsk stil. Den ligger da også lige op ad Thailand, i den thailandske bugt. Fra Ho Chi Minh city tog vi imod en lille by ved navn Ben Tre. Vi havde hørt at man kunne tage billige sejlture ad Mekong deltaets floder derfra. Efter en ret let overstået bustur på 3 timer, stod vi i Ben Tre “midtby”. Dog uden hotelnavn eller adresse. Efter lynhurtigt at havde fundet en internet cafe, fik vi dog en adresse at give til en taxamand.

Hotellet og byen viste sig dog at være noget af en skuffelse, jeg havde læst en masse godt om hotellet og om prisen. Men da vi ankom var priserne nær fordoblet og hotellets swimmingpool viste sig at være lukket. De ville dog ikke lade os tjekke ud og finde et billigere hotel, selvom der kun var gået et par timer siden vi var kommet. De timer havde vi tilbragt med at vente i hotellets cafe/restaurant. Hernede aflevererer man sine pas når man tjekker ind, så vi stod ret dårligt kunne vi godt se. Vi besluttede os for at blive natten over og finde noget billigere dagen efter.

Efter at have travet byen tynd kunne vi dog ret hurtigt erkende at der hverken var både eller spisesteder, andet end de lokale, meget snuskede gadekøkkener. Vi er nok blevet lidt forvendte efter at have spist på thai gadekøkkener, for der dækker de for fluer og skylder tallerkner og alt muligt andet ekstravagent som de dog ikke rigtigt tager sig af i vietnam. Derudover er maden meget fed og smager desværre ikke ret godt. Vi endte på en cafe hvor vi fik et menukort og valgte os et par frugtjuice, da vores drikkevarer de skiftet ud meget noget brunt stads som smagte meget mystisk. Da jeg så bad om regningen kostede det pludselig det dobbelte, vi bad så om at se menuen, hvorefter vi prompte fik et menukort med klistermærker sat over de gamle priser, hvor tingene på mystisk vis nu så netop kostede det dobbelte. Vi betalte og lod vores “drinks” stå urørte.

Vi havde en meget dårlig stemning på det tidspunkt og på trods af vores hotels dårlige behandling af os og den timelange ventetid i deres restaurant tidligere besluttede vi os for at få noget mad der. Der endte de også med at skifte vores bestlling af pommes frites ud med noget til 3x prisen som de fandt i enden af menuen. Alt i alt blev vi godt og grundigt tørret i røven igennem hele dagen siden vores ankomst i byen og følte os mildest talt uvelkomne. Så dagen efter tog vi på den lokale busstation, vi havde kun benyttet et privat busselskab før da. De er ligeså billigere og kører nærmest direkte, så vi var lidt spændte på oplevelsen.

Turen fra Ben Tre til Can Tho var skemalagt til 2.5 timer og endte med at tage 5. Retfærdigvis skal det siges at selskabet kun kan klandres for en times overtid, til mystiske pauser hvor chauføren forsvandt og til at bakse et halvt klædeskab op på toppen af vores minibus. Resten skyldtes en monster kø fordi broen over en flod var lukket. Men vi kom da “sikkert” frem til Can Tho by og tjekkede ind på et meget billigere hotel der. Her tilbragte vi to meget positive og rare dage, stemningen var meget turistet, der var dog flest lokale turister og dernæst franskere. Men det betyder både at man kan få mad der er varm og nogenlunde fluefri og at folk ikke åbenlyst tager røven på en.

Dagen efter ankomst stod vi tidligt op kl 5.30 for at komme på flodtur til et flydende marked der er flere af omkring byen. Det var en rigtig god oplevelse, vi havde hyret vores båd mand til 3 USD i timen og fik både oplevet markedet og en masse mindre floder på vores 5 timer lange tur. Kl 11 var vi tilbage og følte der var gået en halv dag. Resten af dagen gik med sightseeing og planlægning af vores videre færd. Vi har foreløbigt besluttet at strandbumse den nogle dage på Phu Quoc og derfra finde ud af hvor mange dage vi vil bruge på Mekong på vietnamesisk side. Vi har kun til den 22. inden vores visum udløber, men da vi synes at Vietnameserne er nogen lidt tvære starutter (who can blaim them?) vil vi nok mest se Mekong fra Cambodiansk side. Vi har hørt og læst at deres attitude og forhold til vesterlændinge er lidt mere afslappet. Det lyder lidt som om vi ikke har mødt søde vietnamesere, men det er altså ikke tilfældet. Vi har mødt masser af hjælpsomme mennesker og alle børn jagter os for at hilse og vinke. Folk smiler bare meget sparsomt og de få tilfælde hvor vi har følt os dårligt behandlet har været ret belastende. Kombineret med den røvdårlige mad gør at vi nok er aftændt lidt på Vietnam.

Øen vi er på vej imod er nok noget af det mest turistet i landet, så det er jo lidt snyd. Men vi regner med at backpakke ordentligt i både Cambodia og Laos. Derudover skulle der være enestående smukt, så det går nok 🙂

One Response to “Vietnam 10, – 14. jan”